Klar til at blive indskrevet

Ønsker du at indskrive dit barn på Kongsbjergskolen, bedes du kontakte kontoret for at lave en aftale om besøg hos skoleleder Wilhelm Hallum på 79 79 79 10.

Det er vigtigt at barnet deltager ved første møde, således barnet har mulighed for at se skolen og fortælle om forventningerne til skoleskiftet. Derved vil vi på skolen også have bedre mulighed for at finde den helt rigtige klasse.

Ved besøget vil der være mulighed for at få hjælp til at udfylde både indskrivningsblanketten samt samtykkeerklæringen, såfremt man ikke udfylder på forhånd. Blanketterne kan udprintes via nedenstående links.

Kommer du udenfor Kongsbjergskolens distrikt må du være indstillet på, at der kan være årgange, hvor der ikke optages flere elever. For spørgsmål vedr. distrikt og optag/lukkede årgange kan kontoret ligeledes kontaktes.

Indskrivning til udskoling

Ved indskrivning til Kongsbjergskolens udskoling på 7. årgang, vil alle elever på Fynslundskolen og Forbundsskolens 6. årgang få udleveret indskrivningsblanket og samtykkeerklæring direkte på skolen. Skulle den blive væk kan den ligeledes hentes herunder. 

Ved indskrivning til Kongsbjergskolens udskoling på 7. årgang udenfor distriktet og/eller kommunen bruges den almindelige indskrivningsblank. Her er det ligeledes vigtigt at udfylde samtykkeerklæringen. 

For at optimere vores indskrivningsproces i udskolingen, herunder planlægning af antal klasser, overskolingsdage og opstarts-hytteture, er der hvert år frist 31. januar.

På Fynslundskolen og Forbundsskolen afleveres indskrivningsblanket samt samtykkeerklæring på egen skoles kontor. Er du fra andet distrikt/kommune indsendes indskrivningsblanket samt samtykkeerklæring på kongsbjergskolen@kolding.dk

Ved ønske om skoleskift og/eller tilflytning har vi løbende indskrivning. Kontakt kontoret for mere info.